Anders Søgaard

Digter og forfatter

Professor i maskinelæring og sprogmodeller

Anders Søgaard er professor i maskinelæring og sprogmodeller og har i snart 20 år været dybt involveret i den banebrydende forskning, der blandt andet har ført til de sprogmodeller, der i dag bruges i det, vi kalder kunstig intelligens. Han taler både om teknologiens muligheder, men også om dens farer og faldgruber og giver en nuanceret og fornuftig fremstilling af en teknologi, han har fulgt indefra i to årtier.

Foredrag

Det føles som om, der var et før og et efter – som om ChatGPT og andre chatbotter faldt ned fra himlen i går. Pludselig stod vi i en ny verden, hvor computere på overrumplende vis taler tilbage til os, kan skrive, lave billedkunst og tilsyneladende er uendeligt klogere end os alle sammen. Men hverken ChatGPT eller den teknologi, den bygger på – neurale netværk – er nye opfindelser. I årtier har forskere arbejdet på teknologien med ønsket om at gøre information tilgængelig for så mange som muligt. Det er til dels lykkedes, men hvad betyder det for os mennesker, og skal vi være for eller imod?

I dette foredrag skitserer Anders Søgaard teknologiens 70-årige historie og udforsker muligheder og udfordringer. Han berører emner som ulighed, manipulation, cyberkriminalitet og vores forhold til hinanden – eller endda til virkeligheden.

Er vi ved at overdrage ansvaret for vores liv til maskiner? Mange beskriver AI som en aflastning, der kan tage sig af kedelige eller komplekse opgaver, men teknologien udforskes også indenfor terapi og pleje. Hvordan påvirkes vores relationer, hvis de medieres af noget ikke-menneskeligt? Hvilke konsekvenser har det, hvis vi overdrager ansvaret til maskinerne? I foredraget udforsker Anders Søgaard fordele og ulemper ved den nye teknologi. Det er hverken et dystopisk mareridt eller et utopisk science fiction-scenarie, men et kompliceret og nuanceret billede med både store udfordringer og fremskridt.

Forstår en chatbot, hvad vi siger til den? Er sprogmodeller som ChatGPT og PaLM-2 bare avanceret stavekontrol, eller kan de blive vores nye bedste ven? Sprogmodeller virker intelligente, men de ved intet om den verden, vi bor i – medmindre vi lærer dem det. Hvad betyder det, når modellerne “hallucinerer”? Hvorfor er det svært at undgå, at de lyver? Er de politiske, og hvilken retning læner de sig imod? Anders Søgaard forklarer, hvordan teknologien fungerer, afklarer myter og giver et realistisk indblik i dens muligheder og begrænsninger.

Hollywood-forfattere og skabere frygter, at AI vil stjæle deres ideer, men kunstnere har gennem århundreder udnyttet ny teknologi – også i de sidste tredive år med forskellige former for AI. I foredraget forklarer Anders Søgaard de reelle udfordringer og farer ved at lade maskiner fortælle vores historier, og hvordan der stadig er plads til mennesket i kunsten, som er noget af det mest særegne for os.

Foredraget runder også AI’s indflydelse på de mest menneskelige aspekter af livet: vores følelser, relationer og forståelsen af eksistens.

Få fat i Anders Søgaard

Vil du høre mere om, hvordan Anders kan bidrage til jeres næste arrangement? Udfyld formularen herunder – eller kontakt os direkte, så finder vi den rette løsning.

Søren Mensberg

Kontakt os

Vil du samarbejde med os – eller bare høre nærmere? Skriv til os her, så vender vi tilbage hurtigst muligt.

Mød vores foredragsholdere

Klik på en taler for at se detaljerede oplysninger, emner og bookingmuligheder.

Clement Kjersgaard

TV-vært, redaktør og Journalist

Kristian Leth

Forfatter og musiker

Anders Søgaard

Digter og forfatter